Menu

Køb julegaverne på Black Friday

køb julegaverne på black friday

Som de fleste af os nok har opdaget, er tilbudsfænomenet Black Friday kommet til Danmark, og ligesom i dets hjemland hos vores amerikanske naboer finder begivenheden sted hvert år sidste fredag i november. Det gør den i forlængelse af den amerikanske høstfest Thanksgiving, som netop fejres dagen forinden. En anden indlysende årsag til at placere Black Friday sidst i november er den kommende december måned, der for langt de fleste er ensbetydende med julegaveindkøb en masse. På Black Friday byder landets butikker, varehuse og webshops julen velkommen med en tilbudsfest af en anden verden. Vi snakker mærkbart nedsatte varer inden for alt fra tøj og sko til iPhones og designer
møbler. Det kan i den grad anbefales, at få et forspring på julegaveindkøbet og sparer en god slat penge på Black Friday.

Tøj og sko

Særligt tøj- og skobutikker skyder rabatprocenterne i vejret, når kalenderen siger sidste fredag i november (for 2017 kommer Black Friday til at ligge den 24. november). Hvis du går en tur ned ad et hvilket som helst lokalt strøg, vil det med al sandsynlighed vrimle med gule udsalgsskilte og varierende procenter i de mange sko- og tøjbutikker. Noget man skal være opmærksom på, hvis man går på tøjshopping netop denne dag, er, at man langt fra er den eneste, der har fået den idé. Mennesker strømmer til shoppingcentre og butiksgader i hobevis, og rigtig mange er ude efter det samme som dig – tøj og sko til nedsatte priser. Men når nu der er tale om julegaver, kan det være du er så heldig at være i besiddelse af ønskelister, så du ved præcis hvad du skal gå efter (både størrelse og pris). På den måde undgår du de lange køer til prøverummene. Du slipper dog ikke for lange køer til kassen, men i mange tilfælde kan ventetiden altså betale sig.

Elektronik

Befinder du dig i den lidt dyrere end af julehavebudgettet, kan det være du er på jagt efter en smartphone eller en laptop, og her kan der være virkelig mange penge at spare. Langt de fleste danske elektronikforretninger er hoppet med på Black Fridays tilbudsbølge med et stort udbud af stærke procenter. Elektronik er imidlertid en meget populær type vare netop på Black Friday, fordi disse produkter generelt er dyre at anskaffe sig og samtidig for de fleste af os nødvendige elementer i hverdagen. Både computere, smartphones, fladskærme og tablets (blot for at nævne nogle få) har dog en relativt kort levetid og kræver jævnlig udskiftning for at kunne følge med i den hurtige teknologiske udvikling. Der hersker således ingen tvivl om, at elektronik i alskens udgaver er eftertragtede produkter, og i særdeleshed når de befinder sig under juletræet den 24. december. Skal man overraske én af sine kære med et nyt stykke lækkert elektronik, kan det altså anbefales at foretage sit køb på Black Friday. Det kan i denne forbindelse være en fordel at sætte sig i kø på nettet allerede om torsdagen lige over midnat, hvor de fleste webshops skyder udsalget i gang. Så er det ellers bare med at krydse fingre for, at man er en af de heldige, der løber med et ekstraordinært godt tilbud.

På jagt efter vilde Black Friday tilbud?

Vores oversigt over Black Friday er helt sikkert noget for DIG. Her får du en super simpel oversigt over alle de bedste danske butikker der holder Black Friday!

Gå til oversigten!