Menu

Black Friday er skræddersyet til den fattige studerende

Sidste fredag i november åbner de fleste af landets butikker og varehuse op for det unikke Black Friday udsalg. Traditionen er amerikansk, men de seneste år har danske forretninger taget fænomenet til sig, og også i år 2017 dedikeres dagen til fantastiske tilbud og tårnhøje rabatter. Black Friday kommer i år til at ligge den 24. november, og hvis du er en fattig studerende, kan du godt allerede nu sætte kryds i kalenderen. For dét skal udnyttes. Når der er lavvande på bankkontoen (hvilket oftest er tilfældet på SU), kan det være svært at få råd til julegaver. Endnu mere vanskeligt er det at få råd til en ny computer eller smartphone, produkter der kræver forholdsvis jævnlig, ikke-SU-venlig, udskiftning. Men fortvivl ej, for Black Friday bliver din redning. Det eneste du skal gøre er at være strategisk og hurtig på tasterne.

I kø klokken 00.01

Nu skal dette ikke være én lang hyldest til Black Friday-fænomenet, for skal vi være helt ærlige, så har Black Friday i hvert fald ét stort minus. Dét minus består i begrænsningen på tilbuddene, som forhandlerne udstikker for kunderne. Selvfølgelig er der en helt naturlig begrænsning på antallet af varer på lager, som er svær at komme ud over. Derudover er der mange butikker og webshops, der uafhængigt af lagerstatus kun lader tilbuddene gælde for et lille antal produkter. Det kan der være mange fornuftige årsager til, men under alle omstændigheder mindsker det chancerne for at være den heldige, der løber med det gode tilbud. Hvis du vil øge chancerne for at det bliver netop dig, der får råd til en ny studiecomputer eller lignende, så skal du sætte dig i kø på én af udbydernes webshops allerede ved midnatstid torsdag nat. Mange forhandlere arbejder nemlig med et 24 timers koncept, hvor Black Friday åbner klokken 00.00 og lukker samme tid fredag nat.

Sæt dig ind i sagerne

Når udsalget skydes i gang, er der ikke tid til at kigge lidt rundt på de forskellige websites og finde ud af, hvad du har brug for. Det anbefales klart at have sat sig ind i helt præcist, hvilken model du vil gå efter. En målrettet tilgang er mere eller mindre altafgørende for, hvor mange penge du kan komme til at spare, da det i sagens natur er de bedste tilbud, der ryger først. Store elektronikkæder som Elgiganten annoncerer et godt stykke tid forinden Black Friday hvilke produkter, der vil komme rabatprocenter på. Du har således gode forudsætninger for at undersøge hvilken af de udvalgte computere på udsalg, der passer til dit budget og dine behov. Det kan også være du står og mangler bøger, en ny skoletaske eller cykel, alt sammen ting der er at finde til nedsatte priser på Black Friday. Black Friday er en oplagt indkøbsdag for den fattige studerende, men underlagt et først til mølle-princip i et land som Danmark, hvor antallet af SU-modtagere mildest talt er stort, gælder det om at være både strategisk og rigtig hurtigt ude.

På jagt efter vilde Black Friday tilbud?

Vores oversigt over Black Friday er helt sikkert noget for DIG. Her får du en super simpel oversigt over alle de bedste danske butikker der holder Black Friday!

Gå til oversigten!