Menu

3 tips til hvordan du overlever Black Friday

November måned er ikke kun forkølede næser og begyndende minusgrader, det er nemlig efterhånden også kendt som måneden, hvor Black Friday løber af stablen. Det betyder, at butikker og varehuse landet over skruer ned for priserne og skyder julegaveindkøbene i gang med et brag af en tilbudsfest. Gode tilbud og høje rabatter er altså noget, der trækker folk til, og Black Friday er ikke en undtagelse. De sidste tre år har begivenheden været en uovertruffen succes for de butikker, der har taget den amerikanske tradition til sig. Faktisk tog Black Friday i år 2015 titlen som den største handelsdag nogensinde i dansk historie målt på Dankortforbrug. Rekorden er ikke overraskende de ualmindeligt høje rabatprocenter taget i betragtning, men som med de fleste andre dele af livet har de gode besparelser en pris. Prisen er kilometerlange køer, hektiske og stressede butiksmedarbejdere, der forsøger at bibeholde et højt tempo på betjeningen af de tiltagende utålmodige kunder. Vil du gerne helskindet igennem indkøbene på Black Friday, bør du tage et kig på disse tre overlevelsesråd.

1. Komfortable sko

Er du fast besluttet på at få de nyeste sneakers fra Nike, Adidas eller Puma til halv pris, kan du godt forberede dig på en masse dejlig køtid og sandsynligvis også et par ture op og ned af butiksgaden for at finde en forhandler, der ligger inde med dem. Derfor kan det klart anbefales at tage et par gode, komfortable sko på, der ikke gnaver i hælen eller giver smerter efter blot få timers brug. Det må desuden meget gerne være et par sko, der er åndbare, når du står klemt sammen som sild i en tønde sammen med de mange andre handlende, der er mindst ligeså stålsatte på at få de gode tilbud med hjem. Lad for alt i verden være med at trække i høje hæle eller splinternye Dr Martens, men vælg i stedet et par der er gået til, og som du kan holde ud at have på mange timer i træk.

2. Vand og snacks

Husk at medbringe nogle snacks, som du kan spise i løbet af dagen, når sukkerniveauet når nul og køerne til madstederne er mindst ligeså lange som dem i diverse tøj-, møbel- og elektronikforretninger. Det ligger næsten i forlængelse af snacks, at du skal huske en god flaske vand eller anden form for væske, så du ikke dehydrerer under den varme vinterjakke i de store menneskeflokke, der maser sig vej til tilbudsvarerne.

3. Indkøbsseddel

Det er ikke kun, når du skal på madindkøb, at du skal huske indkøbssedlen. Særligt på Black Friday, er det en fordel at have styr på, hvad man går på jagt efter, da det ikke er det ideelle tidspunkt at gå på opdagelse i de menneskefyldte butikker og shoppingcentre. Skriv en liste hjemmefra og tjek eventuelt op på, om det du leder efter faktisk er på tilbud. På den måde sparer du en masse tid og energi, og måske er du så heldig at slippe helskindet igennem dette tilbudskaos af en dag.

På jagt efter vilde Black Friday tilbud?

Vores oversigt over Black Friday er helt sikkert noget for DIG. Her får du en super simpel oversigt over alle de bedste danske butikker der holder Black Friday!

Gå til oversigten!